Distancer

100 km

Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord

100 km-ruten starter med en prolog i Ringkøbing by og går derefter ad Fjordstien i sydøstlig retning ud af byen mod Velling.

Fra Ringkøbing til Stauning løbes på asfalteret cykelsti. Fra Stauning til trækfærgerne ved Skjern Å løbes på asfalteret vej. Fra Skjern Å løbes på naturstier over Skjern Enge til Bork Havn. Fra Bork Havn til Nymindegab løbes på markveje og cykelsti med stenmel. Fra Nymindegab til Baggers Dæmning følges 'Vestkystruten', cykelrute nr. 1. Denne sidste halvdel af ruten består udelukkende af grus- og naturstier, stort set uden asfalt. Fra Baggers Dæmning løbes igen på Fjordstien østpå mod Ringkøbing. Se rutekortet nederst på siden.

Rute

100 km-ruten som GPX-fil

100 km-ruten på Google Maps

60 km

Den "korte" ultradistance

60 km-ruten er identisk med 100 km-ruten, bortset fra at starten går fra Bork Havn. For alle deltagere på 60 km afgår bus fra Vesterhavshallen direkte til Bork Havn (inkluderet i dit startgebyr). I startområdet på Bork Havn findes toiletter og indkøbsmuligheder.

Rute

60 km-ruten som GPX-fil

60 km-ruten på Google Maps

Halvmaraton

Ringkøbing Fjord Halvmaraton

Halvmaratonruten starter på Geflevej lidt nord for Hvide Sande og følger 60/100 km-ruten til Ringkøbing. For alle deltagere på halvmaraton afgår bus fra Vesterhavshallen direkte til Geflevej (inkluderet i dit startgebyr).

Rutemarkering

Wireflag, skilte og pile

Ruterne er afmærket med skilte, pile malet på underlaget og pink wireflag. Ruterne er ikke afspærret for trafik. Overhold færdselsregler og se jer godt for ved passage af Holmsland Klitvej.

På den ca. 40 km lange strækning fra Nymindegab til Jakob Bondes vej følger løbets rute "Vestkystruten", som er markeret med permanente blå metalskilte, der supplerer vejvisningen for ultraløberne på 60 og 100 km. Den eneste afvigelse fra Vestkystruten er et par hundrede meter af Troldhøjvej lige nord for slusen i Hvide Sande, hvor løbets rute går ad den asfalterede vej og ikke på grusstien.