Dropbags

Dropbags

Dropbags er et tilbud, som giver dig muligheden for at få bragt en taske ud på ruten med fx en regnjakke, skiftetrøje eller ekstra sko. Din dropbag vil efterfølgende blive transporteret til målområdet, hvor du får den udleveret, når du er i mål. Alle dropbags skal mærkes med dit startnummer. Der vil udleveres manilamærker til formålet.

100 km

For 100 km er der dropbags ved 50 km i Nymindegab og ved 75 km i Hvide Sande.

Du kan godt have to dropbags til både 50 og 75 km. Sørg blot for at indlevere dem ved den trailer, som er mærket med det km-mærke, hvor du ønsker den.

60 km

For 60 km-løberne er der mulighed for dropbags ved 33 km i Hvide Sande

Indlever din dropbag enten i bussen fra stadion til Bork Havn eller i startområdet på Bork Havn.